DONATIONER

Onsdag den 26.4.2017 uddelte loge nr. 4 Erica 18.000 kr.

De udvalgte tre foreninger, som alle er lokale, er omtalt herunder. De fik hver tildelt en donation på 6000 kr., som blev overrakt af søster overmester Else Lykke.

1 Red Barnets lokalforening i Holstebro

 

Foreningen blev stiftet i 2011 og sammen med omkring 15 frivillige afholdes hvert år 10 arrangementer for børn mellem 5 og 12 år sammen med deres familier i den såkaldte Familieoplevelsesklub. Der er også mulighed for at deltage i en sommerlejr.

Børnene er udsatte, hvilket vil sige, at deres forældre af økonomiske, sociale eller helbredsmæssige årsager ikke har mulighed for at tilbyde deres børn ferieoplevelser og andre sociale aktiviteter, som deres jævnaldrende får.

 

2 Mødrehjælpen i Holstebro (nyoprettet lokalforening af Fonden Mødrehjælpen i Holstebro)

Mødrehjælpen er en privat, socialhumanitær organisation, som bl.a. har til formål at hjælpe gravide og forældre i sårbare situationer.

Den har åbnet en tøjbutik i Nygade med genbrugstøj, legetøj, m.m. for 0-8-årige børn. Kommende, nye aktiviteter er bl.a. ’Den rullende kagemand’, som er en håndsrækning til børnefamilier uden ressourcer eller overskud til at fejre børnenes fødselsdag. Mødrehjælpen kommer med kagemand, boller, kakao og flag, m.m. og stiller en frivillig til rådighed til at hjælpe med arrangementet.

Der er også plan om at indrette et lille caféhjørne i butikken, hvor mødre kan amme i fred og ro. Og en særlig social og netværksskabende aktivitet er ’Måltidet’, hvor børn og deres forældre fra alle sociale og kulturelle baggrunde inviteres til madlavning og fællesspisning under uformelle former.

 

3 Café Sommerfuglen

 

Caféen blev startet af frivillige i 2009 og er en mødested for demente og deres pårørende - enlige såvel som ægtepar. De ca. 40 frivillige (’Sommerfuglene’) står for at skabe fælles oplevelser og lyspunkter i hverdagen for dem, der kommer i caféen. Der arrangeres caféeftermiddage med et alsidigt, lødigt og varieret program, fx foredrag, sang og musik, samt fester i forbindelse med årets gang, og derudover udflugter og aftenarrangementer med spisning.

Andre frivillige fungerer som besøgsvenner eller som følgevenner til aktiviteter eller oplevelser for mennesker, som har demens, således at de får gode oplevelser, og de pårørende får et pusterum.

En donation fra Erica vil demenskonsulent Bente Nikolajsen kunne bruge til at påskønne de frivilliges store indsats. Den 25.11.17 spiller Det Kongelige Teater i Musikteatret i Holstebro forestillingen ”Med Sne”, som er instrueret af Thomas Bendixen, der selv har en far med demens. Skuespilleren Henning Jensen har hovedrollen som den demente far, og Kirsten Olesen spiller lægen. At se stykket vil for de frivillige være en stor anerkendelse samtidig med, at de vil få en større forståelse af såvel sygdommen som sygdommens konsekvenser for de demensramte og de pårørende. 


 

Donation ved julestuen fredag den.25.11.2016

Ved julestuen i Odd Fellow bygningen fredag den 25.november 2016 donerede søstrene i loge nr. 4 Erica en del af sidste års overskud fra julestuen til Menighedsplejerne i de tre pastorater i Holstebro. Ved en lille højtidelighed kl. 15 overrakte logens fungerende eksmester, Hanne Øllgaard Madsen, 9000 kr. til sognepræst Martin Boje Christensen til menighedsplejen - øremærket til sognenes sorggruppearbejde og feriehjælpsprojekt. Efter checken var blevet overrakt, gav sognepræst Martin Boje Christensen en kort orientering.

 


 

 Tirsdag den 26.4.2016 uddelte loge nr. 4 Erica donationer på 16.000 kr.

Donationsmodtagerne kvitterede med et indlæg om deres område. Efterfølgende var der foredrag med Holstebros borgmester H.C. Østerby. Temaet: Holstebro før, nu og i fremtiden.

Donationsmodtagerne var:

 

Holstebro krisecenter repræsenteret ved bestyrelsesformand Ulla Kehlet Merrild

 

På krisecentret er der altid døgnet rundt en åben dør for voldsramte kvinder og deres børn, så man kan være i sikkerhed, få afklaret sin situation og få hjælp til at komme videre.

Til aktiviteter og oplevelser for børn på centret donerede søsterloge nr. 4 Erica 3000kr. 

Rådgivningscenter Montagens Venner repræsenteret ved Bo Jensen og Ann Martin.

Støtte­foreningen står for aktiviteterne for de borgere, der befinder sig i en udsat livs­situation på grund af hjemløshed, stof- og alkoholmisbrug, sindslidelse, prostitution eller vold.
Til brug for arbejdet donerede søstrene 5000 kr. til oplevelser og arrangementer.

Beringshavens Vennekreds repræsenteret ved Erik Skovsager og Willy Hedegaard forærede vi et bidrag på kr. 8.000,- til køb af en Taxa Rickshaw Cykel til beboerne, så de kan få frisk luft, oplevelser og ikke mindst vind i håret i taxa cyklen. Det er en hjælp til en sådan cykel, da den koster ca. fem gange så meget.

 


 Ved julestuen i 2015

Ved julestuen i Odd Fellow bygningen  fredag den 27. november 2015 donerede søstrene i loge nr. 4 Erica en del af sidste års over-skud fra julestuen til  tre lokale humanitære foreninger. Ved en lille højtidelighed overrakte logens fungerende eksmester Hanne Øllgaard  Madsen 5000 kr. til repræsentanter fra de tre donationsmodtagere:  Non-profit foreningen Madkassen Vestjylland, Nørrelands Sogns menighedspleje, og pastor Søren Nielsen fik overrakt penge til julehjælpen.

Her overrækkes 5000 kr. til Non-profit foreningen Madkassen Vestjylland ved Lars Stampe og Jens Nipper.

På vegne af Nørrelands Sogns Menighedspleje modtager Mogens Jacobsen de 5000 kr.

Pastor Søren Nielsen Holstebro Sogn har netop fået overrakt 5000 kr. til årets julehjælp.


 

 Ved julestuen i 2014

Her overrækker overmester Hanne Øllgaard Madsen 5000 kr. til repræsentanten for "Kvisten"

 

Ved søsterloge nr.4 Ericas julestue i Odd Fellow Logen fredag den 28. november 2014 donerede søstrene en del af sidste års overskud fra julestuen til  to lokale humanitære foreninger.  Ved en lille højtidelighed overrakte logens overmester, Hanne Øllgaard  Madsen et beløb til repræsentanter for de to foreninger: "Kvisten" - Center for personer udsat for seksuelle overgreb og Non-profit foreningen Madkassen Vestjylland.

Her overrækkes 3500 kr. til Lars Stampe, som sammen med Jens Nipper modtog pengene på vegne af Madkassen Vestjylland


 

Søsterloge nr. 4 Erica, Holstebro

 

Reception i anledning af 100 års jubilæet.

 

Jyllands ældste søsterloge fyldte 100 år den 14. april 2014.

100 år er gået, siden Rebekkaloge Nr. 4 Erica i Holstebro blev institueret den 14 april 1914. Logen er således en af Danmarks ældste søsterloger.



Jubilæet blev fejret højtideligt og festligt, og søstrene havde besluttet, at man på denne 100 års fødselsdag ville donere 100 000 kr. til lokale, velgørende foreninger. Dagen indledtes med flaghejsning og fællessang foran logebygningen, hvorefter logesøstrene og gæsterne ad den røde løber gik ind i logen og til logesalen, hvor søster overmester Hanne Øllgaard Madsen i sin jubilæumstale først bød velkommen til alle indbudte og specielt nævnte str. D.d.s.s Evelyn Husted og Holstebros borgmester og naturligvis med en særlig velkomst til alle donationsmodtagerne.

 

I talen nævnte søster Overmester tiden for logens start: ”Begyndelsen af sidste århundrede kan synes uendelig fjern- kvinderne havde endnu ikke fået valgret, og første verdenskrig var ikke brudt ud. Tankerne går tilbage i taknemmelighed og respekt til de pionerer, der begyndte arbejdet i sin tid, og som skabte den første loge i Jylland den 14. april 1914. Overlæge Victor Faber blev overflyttet til Holstebro Sygehus fra København. Sammen med sin hustru Anna Faber startede de den første loge i Jylland. Broder Victor Faber som vor loges overmester og fru Faber som undermester.”   ”Man skulle finde et navn til den nye loge, og da omgivelserne på den tid mest bestod af hedejord og lyng, valgte man navnet Erica, som er en særlig smuk lyngblomst, - med det håb, at logen lige som den lille lyngblomst måtte få kraft til at bane sig vej frem i den uopdyrkede hede. Derfor bærer vores emblem i sin midte en lyngblomst”

”Verden så ganske anderledes ud i 1914,hvor sygesikring og andre midler ikke var sat i system for at hjælpe familier i nød. Livets opretholdelse var overladt til godgørenhed, hvis arbejdsløshed og sygdom umuliggjorde, at man kunne forsørge sin familie. Under og efter 1. Verdenskrig, var søstrene travlt beskæftigede med at sy tøj til børn fra ubemidlede hjem, og andet velgørenhedsarbejde. Vanskelige vilkår under 2. Verdenskrig forhindrede ikke søstrene i at bære vores loge gennem skiftende tider. Da fremmed magt overtog logebygningen, blev logemøderne flyttet til byens konditori Blæhr eller blev afholdt i private hjem. Igen var der brug for indsamling til nødlidende i de sparsomme krigsår i 40`erne.”

”I vort nuværende velfærdssamfund, hvor der sørges for den enkelte borger og lovgivningen tager over på mange områder, ryger der alligevel mennesker gennem nettet og ender nederst på samfundsstigen; Derfor ophører logens humanitære arbejde ikke – der vil altid være brug for hjælp og støtte til vore medmennesker – også de næste 100 år.”

”I tiden mellem 1918 og 1939 fik Rebekkaloge Nr. 4 Erica fire datterloger: Rebekkaloge nr. 7 Terra Nova i Aarhus, Rebekkaloge nr. 8 Dronning Dorothea, Kolding, Rebekkaloge nr. 25 Dronning Louise, Viborg og Rebekkaloge nr. 27 Heden, Herning” I 1974 fik Rebekkaloge nr. 4 Erica endnu en datterloge: Rebekkaloge nr. 60 vigen, Lemvig

I 2003 blev søsterloge nr. 4 Erica medejer af denne smukke logebygning sammen med broderloge nr. 34 Dannebrog. Det har givet logerne et tæt samarbejde, hvilket vi er meget glade for.

I dag er der 80 søstre i vor loge; mange har 25 års hæderstegn, og en del har modtaget 40 års hæderstegn. I det kommende år venter mange jubilæer; det viser, at det at være Odd Fellow søster, er en livsstil, som tiltrækker mennesker, der søger mening og indhold i livet bygget på et etisk og humanitært grundlag. Til stadighed kommer nye søstre til, og vi glæder os over, at vor loge har evnet at udvikle sig i overensstemmelse med tidsånden og i respekt for vor ordenslære.”

Søster Overmester sluttede jubilæumstalen med ordene: ”Mit ønske skal derfor være, at vor gamle loge nr. 4 Erica også i fremtiden vil være et sted i god form, et sted, der formår at udvikle sig og følge med tiden, men som også besidder en stabilitet og holder fast i en identitet, der er helt unik.”

I en pause var der et musikalsk indslag med solist Kirsten Buus Andersen der spillede på bratsch, og så blev tiden inde til uddeling af de donationer, som søstrene i fællesskab havde foreslået. Søster Overmester motiverede i en kort tale hver enkelt donation, hvorefter repræsentanterne fik overrakt en stor papcheck, som symboliserede det modtagne beløb. Modtagere takkede efterfølgende for donationerne og fortalte om formål og virke i deres forening

 

Donation i forbindelse med loge nr. 4 Ericas 100 års stiftelsesdag

14.4.2014

 

 Her ses alle donationsmodtagerne ved loge nr. 4 Ericas 100 års stiftelsesdag. Hvor der blev uddelt 100.000 kr.

 Donationerne var:

Cafe Sommerfuglen 10.000 kr

SOS-barn i Rwanda 2.500 kr.

Salifu Baldec sponsorbarn i Gambia 2.500 kr.

Sevel Idrætsforening v/Irene Sørensen 10.000 kr.

Trekantens pigeklub i trivselshuset 10.000 kr.

Vestjysk Tandemklub 10.000 kr.

Skleroseforeningen Holstebro Lokalafdeling 10.000 kr.

Veteranforeningen 15.000 kr.

Holstebro Krisecenter 10.000 kr.

Hospitalsklovnene i Herning 10.000 kr.

Børn og skilsmisse 10.000 kr.

 

Efter uddelingen af donationer blev alle budt på champagne og kransekage i de smukt pyntede selskabslokaler, hvor der også blev udtalt lykønskninger fra blandt andet distriktsdeputerede storsire Evelyn Husted fra Thisted, overmester Steen Birkø fra nr. 34 Dannebrog og Holstebros Borgmester. H C Østerby.

 

Fabers Grav

 

 

                                

 Søstrene samlet ved graven

 

Om eftermiddagen drog søstrene ud til Holstebro Kirkegård, hvor man først besøgte stenen ved nr. 4 Ericas grundlæggere, broder eksmester Victor Fabers og søster eksmester Anna Fabers gravsted, hvor søster overmester Hanne Øllgaard  lagde en laurbærkrans og udtalte mindeord. Derefter besøgte vi afdøde søstres grave og lagde hvert sted en logebuket, som bestod af tre lyserøde nelliker symboliserende ordene: venskab, kærlighed og sandhed.

 


Ved julestuen 2013

 

Ved søsterloge nr. 4 Ericas julestue lørdag den 23. november 2013, donerede søstrene overskuddet fra  sidste års julestue til fire lokale humanitære foreninger. Ved en lille højtidelighed overrakte logens overmester, Hanne Øllgaard Madsen hver af de fire foreninger 4500 kr.

                                                                                                                       
                    
 Fra venstre ses: Linda Hatfeldt fra Varmestuen, Claus Clausen fra Handilejr, overmester Hanne Øllgaard Madsen, 
                                               Inge Marie  Hornshøj fra La Vida og Jette Børlum fra Børn og Unge i Sorg.

 

 

 

 

 

 

 

   
© ALLROUNDER